Da jeg gik i folkeskolen engang i 80′erne tog jeg fremkomsten af hip hoppen med et skuldertræk. Det var ikke svært at se at det skulle blive en vedvarende succes, men jeg kunne, i min teenage-weltschmertz, ikke relatere mig til deres attitude og tekster. Men jeg havde en del venner der kunne, og de spilllede en hel del hip hop for mig. Old school forstås. Der var noget der fængede, og andet der ikke gjorde.
Op igennem 90′erne antog hiphoppen mange former. Gangsta-rappen blev jeg hurtig træt af. Den genre blev alt for hurtigt fuld af tomme, bøvede tønder der buldrede derudaf som et lokomotiv i tomgang.
Jeg vendte ørene mod England, hvor grime i mine ører tog førepladsen som intelligent, substantiel hip hop der kunne andet end at vise bling-bling og rappe om crap.
Nu er jeg fyrre, fed og offentlig ansat i et job der passer lige til mig. For var det ikke for mit job som musikbibliotekar, ville jeg ikke støde på alle de fede navne som ham her; Wale.
Wale med sin bedste ven, mikrofonholderen Wallly.
Det er ikke fordi han er synderligt original, men der er alligevel et frisk pust gemt i ham. Med et enkelt og cool flow i hans rap, sørger han for at man ikke bliver alt for træt af teknik. Han har på sin debut, ‘Attention Deficit’ allieret sig med folk som Mark Ronson (producer for Amy Whinehouse, Christina Aguilera o.a.). Og det er der kommet noget godt ud af.
Bandet Meldrum blev dannet i Sverige i slutningen af 1999. En af hovedkræfterne i bandet var den amerikansk fødte guitarist Michelle Meldrum. Hun havde spillet i bandet Wargod, hvor også trommeslageren fra Strapping Young Lad, Gene Hoglan spillede. Senere blev de til Phantom Blue, som udsendte en ep og 2 albums.
De øvrige medlemmer i bandet var Moa Holmsten, Frida Ståhl (på andet album Stahl) og på trommer Fredrik Haake, men han var ude da de indspillede deres andet album.
De indspillede deres første album i 2000 (Loaded mental cannon) som først udkom i 2001.
I 2005 turnerede de som opvarmining for Black Label Society, som havde udsolgte koncerter i både USA og i Europa. Om efteråret gæsteoptrådte hun med Motörhead på deres 30. års jubilæums turne i Europa.
Deres andet album (Blowin’ up the machine) udkom i 2007.
Men den 18. maj 2008 blev Michelle Meldrum hasteindlagt på St. Joseph’s Hospital i Burnak Californien. Hun døde den 21 maj af en hjernesvulst som lukkede af for ilt og blod til hendes hjerne.
Hun havde dog nået at skrive materialet til gruppens 3. album, som de resterende og nye bandmedlemmer; Gene Hoglan (trommer), Michelle Madden (vokal) og Laura Christine (bas) færdiggjorte og udsendte som en tribute til Michelle Meldrum.
På bibliotekernes netmusik findes deres andet album “Blowin’ up the machine”
Roskilde bibliotekerne har indkøbt de 2 første albums; det 3. er desværre allerede udgået igen.
Hvad er sammenhængen mellem vulkanen Tambora i Indonesien, og historien om Frankenstein? Umiddelbart er forbindelsen en anelse sløret, men efter en aften med kunstneren Martin Hall, er forbindelsen lysende klar. Og fantastisk tankevækkende.
Tambora i Indonesien
Under overskriften “Vidne eller Publikum” gave Martin Hall sin beretning fra reality tv-fronten, med baggrund i hans egen deltagelse i “Talent 2008″. En (ifølge hardcore fans) kontroversiel deltagelse der gjorde ham landskendt i en tid.
Vi kom vidt omkring, og foredragsholderen var eminent til at lade indskydelser, og anekdoter få plads, for derefter at vende tilbage til emnet. Manden har jo en fantastisk hukommelse.
Martin Hall
Størstedelen af foredraget var hentet fra Martin Halls dagbogsoptegnelser fra ‘Talent 2008′ tiden ‘Vægtløs mand under truende sky’ . Her får man et pålideligt vidensbyrd fra en mand der har siddet i orkanens centrum. Det der slår en, er de mange former for talenter mennesket kan finde på. Som seer ser man kun toppen af isbjerget.
Aftenen var vellykket og intim. Martin Hall fik os til at grine med på sine pointer, og omtalte deltagerne i diverse ’stemt ud og glemt’-shows med sympatisk respekt, på trods af at vi alle synes sådan nogle programmer er lidt…fjollede. Vi ser dem naturligvis aldrig selv.
Jeg kan i den grad anbefale alle at gå ind og opleve Martin Hall. Han har substans og noget på hjertet. Derudover er han et fantastisk sympatisk menneske.
Og sammenhængen mellem vulkanen Tambora i Indonesien, og historien om Frankenstein? Den kan du få forklaret, hvis du beder mig om det.
Kid Cudi hedder han. En 25 årig MC’er fra Cleveland der får stor ros af både Jay-Z og kanye West. Efter han flyttede til Brooklyn, New York i midten af forrige årti, har han været udsat for en decideret hype i blogosfæren. Og så har han fået et anerkendende nik fra musikmagasinet Rolling Stone.
Kid Cudi - den nye Stewie Wonder?
I 2008 udsendte han EPen “Day’n'night”, der anses som et gennembrud for ham. I September 2009 udkom så hans debut cd “Man on the moon - the end of the day”. Lyt til manden som Kanye West kalder for “the new college dropout”. Et kompliment for nogen og en fornærmelse for andre.
Besøg Kid Cudi’s hjemmeside, hvor du blandt andet kan læse, at han har købt sig et ‘dope kamera’ som han har taget nogle ‘fresh ass pics’ med. Yo!
Når jeg afholder arrangementer her på Roskilde Bibliotek, har jeg sjældent mulighed for at nyde arrangementet selv. Der er mange ting der skal klappe før, under og efter arrangementet. Og tit sker det, at uforudsete småting kan gøre afholdelsen af et arrangement for en nervepirrende oplevelse. Men i fredags skete der noget ganske særligt. Jeg måtte overgive mig, sætte mig ned, og bare nyde hvert øjeblik.
Graabrødre Kammerkor.
Vi havde besøg af Graabrødre Kammerkor fra København der, under ledelse af Gorm Larsen, fik bibliotekssalen til at runge smukt og melodisk. Det var det sidste arrangement i fredagens udgave af Ånd og Viden festivalen. Gorm Larsen havde sammensat et bredt repertoire af sange fra rennæssancen til vor tid. Et repertoire som koret fremførte med bravour. Gorm Larsens sympatiske professionalisme og veltalende entusiasme gjorde, at vi som tilhører, fra første tone, satte os godt til rette i fortællingen om rejsen fra mørke til lys.
Alt i alt en vellykket koncert. Jeg kan i den grad anbefale at opleve dette kor. Gå ind på deres hjemmeside, og følg med i deers kalender. Det kan være de skal synge i nærheden af dig næste gang.
Jeg fik i fredags mod på at gennemføre lignende koncerter i fremtiden. For nok var aftenen nervepirrende som altid, men denne gang var jeg i gode hænder.
Vi har to cder hvor Graabrødre Kammerkor optræder med nogle sange. Danske Sange og Toner fra Holmens Kirke. Klik på titlerne for at bestille dem.
Hvis man har set dokumentarfilmen ”This is it” med prøverne til, hvad der skulle have været, Michael Jacksons sidste koncertturne kan man ikke undgå at ligge mærke til en køn lille pige der spiller guitar.
Orianthi (Panagaris) er født i 1985 i Adelaide i det sydlige Australien. I en alder af 6 begyndte hun at spille guitar. Det var hendes fars guitarer det gik ud over; han spiller selv og guitarerne flød rundt omkring i huset. Samtidig begyndte hun også at lytte til hans pladesamling med navne som Eric Clapton, Jimi Hendrix og Carlos Santana.
Da hun blev lidt ældre kastede hun sig over navne som Def Leppard, Van Halen og Whitesnake. Hun øvede og øvede. Lurede deres tricks af og blev efterhånden helt god til at håndtere instrumentet. Talentet blev spottet lokalt og rygtet om hende nåede til Carlos Santana som inviterede hende til at jamme med sig til en lydprøve. Det førte til at hun spillede med til koncerten den aften. En meget entusiastisk Carlos førte hurtigt til at hun blev hyret af navne som Prince og ZZ Top samt være opvarmning for Steve Vai på dennes verdensturne i 2007. Da var hun knapt fyldt treogtyve. Det er Carlos der kalder hende en ”bad ass” guitarist!
I 2007 skrev hun pladekontrakt med Geffen Records og indspillede sit første album ”Violet journey”. I 2009 blev hun medlem af Carrie Underwoods backingband og spillede for millioner af seere i årets Grammy Award Show. Derefter kom invitationen til at aflægge prøve som guitarist til Michael Jacksons planlagte 50 koncerter i London; hvilket ville have været det ultimative springbræt til stjernestatus. Men sådan skulle det ikke gå, som vi sørgeligt ved. Men måske er det er nok bare at være med i dokumentaren?
Vi har lige bestilt hendes andet album ”Believe” som er karensbelagt indtil d. 2.3.2010 – men det kan hentes på bibliotekernes Netmusik (www.netmusik.dk) allerede nu. I mellem tiden vil vi så prøve at få fat i hendes første album.
Jeg har haft det med Grime og Dubstep, som jeg har haft det med rosenkål; det tog tid at lære at kunne lide det, og nu kan jeg slet ikke holde snitterne fra det. Takket være Mary Anne Hobbs.
Det er egentligt snyd at kalde Mary Anne Hobbs for Dronningen af Dubstep, for hun laver jo ikke så meget musik selv. Men hun har en stor ære for genrens udbredelse, og trinvise opstigning fra undergrund til noget der nærmer sig en decideret indlemmelse i mainstream (der er et stykke vej endnu).
Hun er født i England 1964 og begyndte som 19 årig at arbejde for musikmagaziner som Sounds Magazine og NME. BBC fik hurtigt øjnene op for hendes talent, og hun har været en drivkraft bag radiostationens populære kanal om elektronisk musik The Breezeblock. Programmet har været udslagsgivende i sin fokus på de engelskbaserede genre som grime og….dubstep.
Mary Anne Hobbs har på Evangeline kompileret 13 cool, urbane tracks af kunstnere med navne som Claro Intelecto, Darqwan, Cult Of The 13th Hour osv. En stærk, basanimeret tour de force gennem fremtidens lyd. Fantastisk. Klik på tilterne overfor, så ryger du direkte ind i Roskilde Bibliotekernes database, hvor du kan bestille dem.
Der er stort set ingen der kender ham idag. Hans navn klinger lidt af leverpostej og boksning. Han har fået opkaldt en vej efter sig i USA, hvor han forøvrigt grundlagde en koloni. Han var ven med Franz Liszt, beundret af Robert Schumann, Mark Twain, George Bernard Shaw og William Makepeace. Ibsen brugte ham som forlæg for Peer Gynt. Og så var han stor drivkraft inden for den nordiske romantik.
Ole Bull
Ole Bull (1810-1880) spillede allerede som 9-årig imponerende godt på sin violin. Og som 20 årig blev han regnet for en af Europas store virtuoser. Han hørte Pagannini som 21 årig og blev besat af tanken om at kunne spille som selv samme djævel. Hans mangel på klassisk skoling ekskluderede ham fra det finde selvskab, men han udviklede sin helt egen stil, der gjorde stor lykke på turneer i England, Irland og USA. Det var også i USA han købte et stort stykke land i Pennsylvania. Det var beregnet til Norske emmigranter, og han havde store socialistiske planer for det samfund der skulle skabes der. Men det blev en stor fiasko. Ikke desto mindre er det blevet til byen Oleana i Pennsylvania.
Ole Bull skulle eftersigende have været et sprudlende, lidenskabeligt og sympatisk menneske. Han blev en stor ledetråd for Grieg, og sørgede for at Grieg frigjorde sig for vores egen Niels Gade’s hæmmende virkning for Grieg’s personlige stil.
Ole Bull’s historie er spændende læsning. Der findes en del biografier om ham.
Den meste opdaterede er biografien “Ole Bull” skrevet af hans tipoldebarn Knut Hendriksen.
Engang imellem skal man rydde op. Altså rent bogstavligt, fysisk og så videre. Og engang imellem finder man noget man har ledt efter, når man rydder op. Det er jo glædeligt. Nogle gange finder man noget man ikke har ledt efter, når man rydder op. Og det er jo også glædeligt, med mindre det er noget der bider, lugter grimt eller pletter ens tøj.
Nej, det skal være noget der vækker en interesse og/eller en nysgerrighed. Min nysgerrighed blev vakt af navnet Kuhlau, og årstallet 1810. Altså for 200 år siden i år.
Friedrich Daniel Rudolf Kuhlau(1786-1832). Navnet klinger velkendt for de få, og ukendt for de mange. På trods af han er ophavsmand til operaen Elverhøj (den med Ouverturen brugt i Olsen Banden). Internationalt set er han højt skattet for sin kammermusik. Især værker for fløjte. Faktisk blev han i Europa kendt som ” le grand maître de flûte” (det betyde noget retningen af fløjtehøvding) Han kendte Beethoven personligt, eller rettere; han beundrede Beethoven, og sørgede for at den store mesters værker kom til Danmark. Det var i Danmark han blev en del af den danske guldalder, der kom til, i musikalsk henseende, at betegne den danske romantik.
Omkring 1801-1802 bosatte han sig i Hamborg¸ hvor han modtog undervisning og senere forsøgte at slå sit navn fast som komponist. Han fik udgivet nogle kompositioner, og blev, på trods af et tilbageholdende væsen, en del af det Hamorgensiske selskabsliv.
Friedrich Kuhlau
Man kan diskutere hvor dansk han er. Han blev født i Uelzen, Tyskland 1786.Som 9 årig mistede han synet på det ene øje efter at være gledet på en gade, og fået glasskår i øjet. Det førte til et langt og besværligt sygeleje, hvor forældrene, for at adsprede barnet, anbragte et klaver ved hans seng. Han udviste tidligt ganske fine musikalske evner, og fik efter sengelejet undervisning af en organist med det sjove navn, Ahrenbostel.
I disse år dominerede Napoleon den europæiske scene. Flere forskellige koallitioner forsøgte at besejre den moderne franske hær (Napoleonskrigene 1804-1815).
I slutningen af 1810 indlemmede frankrig den tyske kyststrækning i det Franske rige. Fra November 1810 myldrede det i Hamborgs aviser med opfordringer til unge mænd om at indskrive sig under den franske hær. Kuhlaus navn er aldrig fundet i disse aviser. Men det er alment antaget, at Kuhlau meget belejligt foretog en koncertrejse til Danmark i begyndelsen af November. Og blev der. Måske han følte jorden brænde under sig?
Napoleon - en lille mand med store planer
Det er altså i år 200 år siden Kuhlau bosatte sige i Danmark. En komponist der sammen med komponisterne Weyse, Gade og Hartmann skulle tage del i Den Danske Guldalder. Det er da en fantastisk historie, som jeg sikkert ikke ville kende til idag, hvis ikke det lige var fordi jeg ryddede op derhjemme. Måske jeg skulle rydde op noget oftere.
Det er ikke fordi det vrimler med biografier om Kuhlau. Og de biografier der er, bruger utroligt meget plads til elitære analyser af hans musikdramtiske produktion. Artiklen på wikipedia er både saglig og overskuelige hvis man lige vil have en hurtig indføring i Kuhlaus liv og levned. Nu er det jo musikken det handler om, så her er nogle forslag til gode Kuhlau’ske lytteoplevelser:
Ouverturer: Danmarks Radios Symfoniorkester med dirigent Michael Schønwandt. Fantastiske indspildninger af Ouverturene fra operarene Elisa, Elverhøj, William Shakespear m.fl.
Sonater for fløjte og klaver med Bent Larsen på fløjte og Sverre Larsen på klaver. Et indblik i hvorfor Kuhlaus kammermusik for fløjte er af internationalt format.
Elverhøj med Danmarks Radios Kor, Danmarks Radios Symfoniorkester og dirigent John Frandsen
Så er der satire på www.youtube.comigen. Denne gang er det 2 fyre fra New Zealand, der unde navnet Flight of the Conchords smøre et tykt lag Hip Hop satire på skærmen. Jeg ved ikke om det bare er mig, men er de ikke lidt sjove? Og ret funky?
Mine damer og herrer. Lydspor præsentere; Hiphopopotamus vs. Rhymenoceros
Indlæg (RSS)