Det er de færreste der kan genkende navnet Mike Watt. Men ikke desto mindre gemmer der sig bag navnet en af de mest karateriske skikkelser inden for det califorinske punkmiljø.
Mike Watt har været med i et utal af bands hvor de mest kendte er Minutemen, fIREHOUSE og ikke mindst det gendannede Iggy Pop and the Stooges.
Watt spiller bas. Ikke videre virtuost eller elegant, men tight og råt. Det mest bemærkelsesværdige ved Mike Watt er den energi han lægger for dagen, på trods af at han er 52 år gammel. Det kan specielt høres i dette cover af Blue Öyster Cult nummeret “Burning for you”
Så sidder du i et lummert lydstudie i det sydlige Los Angeles og manger lidt rå energi i et nummer, er Watt manden man ringer efter. Det var det Iggy Pop gjorde da han gendannede the Stooges.
Sidst jeg oplevede Mike Watt var som opvarmning for Red hot chili peppers i Forum d. 9.dec 2006. Red Hot Chili Peppers er notorisk berømte for at vælge opvarmningsbands de selv kan lide, men som måske ikke ligefrem er publikums favoritter. Denne gang var ikke anderledes, da det var Mike Watts avantgarde band The Missingmen, der spillede improviseret jazzpunk inspireret af John Coltranes musik og den hollandske renæssancemaler Hieronymus Bosch. Utvivlsomt noget højragende i forhold til det meget unge og alkopopsstive publikum, hvor Rasmus Seebachs vandpytsdybe tekster er stor poesi. Det gik nok også hen over hovedet på de fleste at Red hot chili peppers guitaristen John Frusciante var inde og jamme med bandet et par gange.
Red hot chili peppers var på det jævne, men Missingmen var rigtig gode, og jeg venter i spænding på konceptpladen om Hieronymus Bosch som skulle være undervejs.
Her er Watt i en jam session med J Mascis fra Dinosaur Jr.
De er blevet sammenlignet med Amy Whinehouse og Kurt Cobain. Ikke på grund af musikken, men på grund af at de tager stoffer (er der snart flere stoffer tilbage i denne verden??), og fordi de har aflyst en del koncerter.
Den amerikanske gruppe Wavves med den lade forsanger, Nathan Williams, har med deres støjende poppunk fået sig en stabil fanbase i hjemlandet og Europa.
De udgave deres debutalbum Wavves i 2008, og siden er det gået fremad. Eller tilbage, alt efter hvem du spørger. Under Barcelona Primavera Sound Festival i 2009, havde Nathan Williams taget en klog blanding af Ecstacy og Valium (se klippet nedenfor), og spillede en virkeligt dårlig koncert. Fy skamme!
I æddru tilstand er der dog noget over musikken. Alt er forvrænget, men de catchy melodier fornægter sig ikke. Sådan lyder ugideligt teenageri når det er bedst.
Cd 2, King of the Beach, udkommer i August. Og de spiller på The Gun Club, Amager Strandvej 110 imorgen. Hvis alt går vel.
“Im waiting for the man, twentysix dollars in my hand”
- Velvet Underground - ‘Im waiting for the man’ fra lp’en ‘The Velvet Underground & Nico’
Jeg er i Kathmandu i Nepal. Jeg står og venter på min ‘ven’, manden der kan skaffe alt. Jeg nøjes med at købe en klump hash i ny og næ. En dag venter jeg forgæves, og får senere at vide, at my man er fundet død på en losseplads.
1993
“I don’t know just where I’m going But I’m gonna try for the kingdom, if I can”Velvet Underground - ‘Heroine’ fra lp’en ‘The Velvet Underground & Nico’
Stadig i Nepal. Jeg er ude og trekke. 14 dage gennem bjerge, dale, skove og udtørrede floder. Jeg har min walkman med.
Kassettebånd!! ‘Båndsalat’ og ’side 1 og 2′.
Velvet Undergrounds ‘Heroine’ spiller jeg hver dag. At den handler om heroin spekulerer jeg ikke så meget på. Jeg er ung, og ved ikke rigtigt hvor jeg skal hen.
1998
“The animal dies with fear in his eyes with a gun Don’t touch him, don’t touch him stay away from him, he’s got a gun”
Lou Reed - ‘The Gun’ fra lp’en ‘Blue Mask’
Jeg er til koncert i Falconerteatret. Det er min første koncert med Lou Reed. Han har kæmpehår og ølvom. Og så ser han sur ud. Han vrisser af en tekniker der løber ind og retter på et kabel. Koncerten er lidt over middel, men nummeret “The gun” kryber ind under huden. Der er en rockerkrig igang, og flere mennesker er allerede gjort kolde.
2000
“They call you ecstasy, I can’t hold you down I can’t hold you up I feel like that car that I saw today, no radio No engine, no hood”
Lou Reed - ‘Ecstacy’ fra cden af samme navn.
Jeg er på roskilde festivalen. Søndag tidlig eftermiddag. Jeg er taget direkte fra et bryllup fra aftenen før. Jeg er stadig fuld. En lille dårlig samvittighed nager, for jeg opførte mig vidst ikke så pænt til det bryllup. Som forlover. Solen bager og aftenen før har ni unge mennesker mistet livet foran orange scene. Lou Reed spiller på samme scene, og koncerten er smuk….
2008
“In Berlin, by the wall you were five foot ten inches tall It was very nice candlelight and Dubonnet on ice” Lou Reed - ‘Berlin’. Fra Cden af samme navn.
Jeg er til koncert i det nye operahus. Jeg sidder blandt jakkesæt og balkjoler. Jeg føler mig gammel, og er det måske også. Rock’n'roll er jo et ungt dyr. Nede på scenen står en gråhåret herre og fægter med armene. Det er Lou Reed der er blevet gammel. Han er kommet for at spille alle sangene fra cden ‘Berlin’. Og han gør det, og vi lytter. I pausen er der ingen der rigtig ved hvad de skal snakke om. The Rock’n'roll animal er blevet sat i en glasmontre. Efter lang og tro tjeneste.
Lou Reed er ugens mand i musikken fordi jeg siger det, og fordi han har været en stor del af soundtracket til mit liv. Han er ugens mand i musikken fordi han altid har beholdt sin integritet i forholdet til en omverden, der altid vil have en bid af ham. Han er ugens mand i musikken fordi rockmusik ikke ville være det samme uden ham, og aldrig har været det samme med ham. Han er ugens mand i musikken fordi han burde være årets mand i musikken, og fordi jeg ikke vidste hvem jeg ellers skulle skrive om. Tak Lou
Vi er nu nået til 1990′erne i vores gennemgang af Roskilde Festivalens historie. På biblioteket udstiller vi cder med bands fra de forskellige år.
Festivalen blev op gennem 90′erne mere og mere magelig. Fattigfirserne afløstes af en bedre økonomi, og den katastrofalt regnvåde festival i 1991 (undertegnedes første festival) gjorde, at festivalpladsen fik et tiltrængt dræn- og kloaksystem. I 1995 får Roskilde Festivalen endda sin egen s-tog station.
Der blev sat loft over hvor mange mennesker der kunne få adgang til festivalen, da publikumstilstrømningen sprang alle rammer og kom op over de 90.000. Roskildefestivalen kom også til at afspejle de mange musikstilarter. Der kom blandt andet en technoscene og en scene dedikeret til verdensmusik.
1990 70.600 besøgende.
Hovednavne: Bob Dylan, The Cure, Midnight Oil, Nick Cave And The Black Seeds, The The
1991 Hovednavne: Simple Minds, Paul Simon, Iron Maiden, Billy Idol, Iggy Pop.
1992 Besøgende: 64.500
Hovednavne: Nirvana, Little Village, David Byrne, Megadeath, Texas.
1993 Besøgende: 70.000
Hovednavne: Red Hot Chilli Peppers, Velvet Underground, Chris Isaak, Living Colour.
1994: Besøgende: 90.000
Hovednavne: Aerosmith, Peter Gabriel, ZZ Top, Björk, Rage Against The MAchine.
1995 Besøgende: 90.000
Hovednavne: R.E.M, Van Halen, The Cranberries, Suede, The Black Crowes, Ice T, Dizzy Mizz Lizzy
1996 Besøgende: 90.000
Hovednavne: David Bowie, Björk, Sex Pistols, Patti Smith, Niel Young & Crazy Horse, Cybress Hill, Grant Lee Buffalo
Vi er nu nået til 1980′erne i nedtællingen til Roskilde Festivalen, hvor festivalen vokser sig endnu større. Publikumsrekorden nås, på daværende tidspunkt, i 1984 med 64.800 besøgende trods en meget regnvåd festival. Markante internationale navne, hvor flere skulle vokse sig endnu større i de efterfølgende år, er på plakaterne gennem årtiet.
Fattig-80′erne kommer dog også til at præge festivalen og besøgstallet falder markant allerede i 1985 med 53.500 besøgende og i 1989 må festivalen lide den tort at Midtfyns Festivalen er større…Festivalen kom dog stærkt igen i 1990′erne (men derom senere…) og 1980′erne på Roskilde vil blive husket for mange legendariske koncerter ikke mindst i 1982, hvor en meget ung og lettere hvalpet Bono (U2) prajer en kran, lader sig hejse op og synger “Give Peace a Chance” svævende henover publikum.
1980′erne og video killed the radiostar alt imens årtiets globale superstjerner som Madonna, Michael Jackson og Prince - som paradoksalt nok er et af dette års hovednavne - sætter dagsordenen på MTV og til al verdens stadionkoncerter. Alt i mens fortsatte Roskilde Festivalen med, med større og større professionalisme, at præsentere fornyelse og oldies but goodies på dyrskuepladsen.
Et kig på facts og udvalgte plakater i 1980′erne:
1980: 50.100 besøgende. Billetpris: 130 kr.
Hovednavne: Santana, Joan Armatrading, Anne Linnet og Delta Cross Band.
1981: 51.500 besøgende. Billetpris: 150 kr.
Hovednavne: Robert Palmer, Saga, UB40, TV2 og Rungsted-Kreutzfeldt.
1982: 57.500 besøgende. Billetpris: 170 kr.
Hovednavne: U2, Mike Oldfield, Jackson Brown, Jomfru Ane Band og Kliche.
1983: 60.600 besøgende. Billetpris: 200 kr.
Hovednavne: Simple Minds, Siouxsie & The Banshees, C.V. Jørgensen, Lars Lilholt og Sneakers.
1984: 64.800 besøgende. Billetpris: 210 kr.
Hovednavne: Lou Reed, Bjørn Afzelius, Paul Young, Johnny Winter og D.A.D. - dengang som Disneyland After Dark!
1985: 53.500 besøgende. Billetpris: 240 kr.
Hovednavne: Leonard Cohen, The Ramones, The Clash, The Cure, Lars H.U.G. og Gangway.
1986: 56.900 besøgende. Billetpris: 290 kr.
Hovednavne: Eric Clapton, Metallica, Madness, Elvis Costello, Danskeorkestret og Elisabeth.
1987: 58.700 besøgende. Billetpris: 320 kr.
Hovednavne: Iggy Pop, Sonic Youth, Van Morrison, Flaming Lips, Miss B. Haven og The Sandmen.
1988: 62.100 besøgende. Billetpris: 340 kr.
Hovednavne: Sting, INXS, TOTO, Bryan Adams, Sanne Salomonsen og Sort Sol.
1989: 56.300 besøgende. Billetpris: 390 kr.
Hovednavne: Joe Cocker, The Pixies, Katarina And The Waves, Thomas Helmig og Rockers by Choise.
I næste uge kigger vi på 1990′erne hvor britpoppen satte sine spor på Roskilde Festivalen, men kig også forbi Roskilde Bibliotek; her udstiller vi løbende cd’er fra ugens årti. I Musikafdelingen har vi tilmed oprettet en “Roskildekasse” med kunstnere, som er aktuelle på årets festival.
Inden du læser videre vil jeg sige at jeg på ingen måde er upartisk i forhold til det band jeg anbefaler. Jeg har gået på gymnasiet med forsangeren Bjarke. Og vi har engang søgt om samme job, som jeg fik, og måske stadig har lidt dårligt samvittighed over. Dermed ikke sagt at jeg vil anbefale alt hvad han laver - en 12″ udgivelse af Carl Nielsens samlede værker indspillet baglæns på jødeharpe, kan potentielt få hårde ord med på vejen.
I lørdags var jeg vidne til debutkoncerten med bandet 4 Guys From the Future, der foruden Bjarke Porsmose (Lily Electric og Kala’oukei) består af Mads Brinch Nielsen og Rasmus Valldorf ( The Asteroids Galaxy Tour) og Jarno Varsted fra (Rumspringa og Straight From the Harp)
Koncerten foregik på Nørrebro Baren Drone i deres mørke og røgfyldte underetage. Musikken kan nok bedste beskrives som iørefaldende, lidt indadvendt, syret, stener pop-rock, men er af den slags musik som er er meget svært at putte i en boks. Det er musik lavet med nerve og hvor der er noget på spil, og hvor der ikke lefles efter laveste fælles nævner. Nogle af numrne er lange og ikke ligefrem radiovenlige.
Jeg er specielt vild med de dvaske og dvælende rytmesektioner, som lugter langt væk af lange støvede sommeraftener.
Deres myspace side kan du høre tre nummere http://www.myspace.com/4gftf
Men jeg vil helt klart anbefale at opleve dem live, det kan med fordel gøres på Start festivalen på Vesterbro d 10. juni
Kommer vi til at høre 4 Guys From the Future råspillet i radioen? Det tror jeg ikke, men mindre kan også gøre det, det er så langt væk fra middelmådig pædogmedhjælperrock at det fortjener en chance.
Med inspiration i de store, berømte/berygtede festivaler (Woodstock, Newport, Isle of Wight og Altamont) forsøgte folkene bag de første festivaler på Dyrskue Pladsen i Roskilde, at skabe et menneske-musik miljø der primært handlede om samvær og musik.
Regionalt, nationalt og globalt set er Roskilde Festivalen ikke til at komme udenom. I 40 år har festivalen fungeret som kulturel udstillingsvindue, venue og samlingspunkt. Vi sætter derfor den kommende tid spot på festivalens historie og udvikling gennem fire årtier.
Festivalen i 70′erne var selvfølgelig stærkt påvirket af efterdønningerne fra et ungdomsoprør og festivalens opstartsfase. Festivalen hed i 1971 Sound Festivalen, i 1972 Fantasy Festivalen, og blev først døbt Roskilde Festivalen i 1973.
Det var først i årene ‘74 og 75′ at festivalen konsoliderede sig som et event med en fast komité og som et event der var kommet for at blive. Festivalen gik fra en kaotisk underskudsforretning til en mere professionel og rentabel virksomhed.
Musikken gik, gennem halvfjerdserne, fra at være et lydtapet til fælleshyggen, til at spille en stadig større rolle for festivalen. Ved at få mere end en scene, og lægge teltpladsen lidt væk fra scenerne, blev publikum nødt til aktivt at opsøge musikken, i stedet for bare at få den serveret. Der blev ligeledes lagt større vægt på at skaffe nye og store danske som udenlandske navne til festivalen.
Festivalen var i slutningen af halvfjerdserne påvirket af et nyt skifte i tiderne. Blomsterbørnenes naive hippiesnak blev afløst af en mere snerrende og aggressiv tidsånd. 1980′ernes sortsyn stod for døren.
Nedenfor kan du se plakaterne, samt enkelte facts for festivalerne i 70′erne.
1971: Billetpris: 30 kr. Antal besøgende: 10.000. 1 scene. 20 bands. Deriblandt: Alrune Rod, Burning Red Ivanhoe, Gasolin og Sebastian.
1972: Billetpris: 40 kr. Antal besøgende: 15.000. 1 scene. 25 bands. Deriblandt: Kinks, Sha na na og Gnags.
1973: Billetpris: 40-50 kr. Antal besøgende: 15.000. 1 scene. 23 Bands. Deriblandt: Canned Heat, Culpepper’s Orchard, Fairport Convention og Røde Mor.
1974: Billetpris: 45-55 kr. 2 scener. 38 Bands. Deriblandt: Incredible Stringband, Savage Rose, Secret Oysters og Status Quo.
1975: : Billetpris:55-70 kr. Antal besøgende: 24.500. 2 scener. 42 Bands. Deriblandt: Povl Dissing, Hoola Bandoola Band, Procol Harum og Ravi Shankar.
1976: : Billetpris: 60-80 kr. Antal besøgende: 32.500. 2 scener. 44 bands. Deriblandt: Paul Banks & Bill Hazen, Bifrost, Dr Hook & The Medicine Show (nøgne) og Steeleye Span.
1977: : Billetpris: 80-100 kr. 2 scener. 48 bands. Deriblandt: The Chieftains, Lasse og Mathilde, C.V. Jørgensen, Lone Kellermann, Pia Raug og Troels Trier.
1978: : Billetpris: 100 - 120 kr. Antal besøgende: 36.500. 3 scener (Orange Scene får sin debut). 41 Bands. Deriblandt: Björn Afzelius Band, Bazaar, Elvis Costello And The Attractions, Bob Marley And The Wailers og Shit Og Chanel.
1979: Billetpris: 110 - 130 kr. Antal besøgende: 40.000. 3 scener. 53 bands. Deriblandt: Jeff Beck & Stanley Clarke, Lindisfarne, Lost Kids, Taj Mahal, Talking Heads, Peter Tosh og Kasper Winding.
Franz Beckerlee har foræret Danmarks Rockmuseum Gasolins gamle bil - en Plymuth Fury fra 1961. Se overdragelsen her Husk at Rockmuseet også gerne vil have dine rockminder. Gå på loftet og find fanbreve, autografer og andre klenodier frem.
Death of a ladies’ man, sådan hedder Leonard Cohens cd fra 1977 og bogudgivelse fra 1978. Cohen en aldrende herre på 75 år er langtfra død men spillevende og aktiv på musikfronten. Om han er aktiv på kvindefronten, ved jeg intet om, men han er vel stadig “the ladies’ man” .
Ugens mand
Da Leonard Cohen var i 30′er og jeg selv var i 20′erne, kendte jeg ham dårligt. Bendskabet begrænsede sig til nogle få sange sunget med højskolekærestens tonløse stemme og klimbren på guitar. Cohen selv, syntes jeg, sang falsk, og jeg havde ikke fået øjnene op for hans tekster. Dengang lyttede jeg til Janis Joplins kraftfulde hyldest til ”take it while you can” og “freedom is just another word for nothing left to loose”. De to havde vist et forhold til hinanden? - (Spørger, i skrivende stund mine kolleger og to er så velunderettede, at de kan oplyse, at Cohen har skrevet om deres korte møde i en elevator “giving me head on the unmade bed “ i sangen Chelsea Hotel no.2. Sangen slutter typisk for Cohen : “but I don’t think of you so often”)
Egentlig er det denne livsfilosofi om frihed og uafhængigheden, som Cohen dengang levede efter. Er det det, der virker så tiltrækkende, det som taler til os et sted fra dybet?. Cohen lægger ikke selv skjul på, at livet som drukkenbolt, med en masse knuste kvindehjerter i lasten, havde sine omkostninger. Mange af hans tekster handler om denne tiltrækning af kvindekønnet, skønheden som han måtte smage og forlade.
Mere end nogen anden, er Cohen bevidst om de mørke kræfter i sig selv, og den sorg han påførte andre. Men hans lyrik handler også om at overvinde undergangsstemningen, og komme op på den anden side, dualismen mellem mørket og lyset. Denne mukke afskedssang indeholder al den ømhed og smerte, der findes i mange af hans sange
Leonard Cohen, født 1934 i Montreal, mistede som ni-årig sin far, og skrev i den forbindelse sit første digt. Han slog, som ung, igennem som forfatter og opnåede succes med sine romaner og digte. Da han vovede sig ud i musikken med sin lyrik, var forventningerne hos mange, at det kun var for en kort stund. Dette kom ikke til at holde stik. Da han albumdebuterede i 1967 var anmelderne og publikum med ham, og han fik snart en trofast skare af tilhængere. Siden da er succeen vokset, især Europa og Canada har taget ham til sig.
Hvornår var det da, at jeg selv fik øjne og ører op for Leonard Cohen? Var det da jeg så ham i en dansk udsendelse, hvor Steen Jørgensen og C.V. Jørgensen fortolkede hans sange, og hvor han selv viste sig som en humoristisk person med en utrolig karisma?. Eller var det, da jeg så udsendelsen om ham i et buddhistisk kloster, dengang han forsagede det verdslige liv og i årevis trak sig tilbage fra musikscenen?. Han udstråler en ro og integritet, som er utrolig facinerende.
For nogle år siden fik jeg cd’en Ten New Songs, som Cohen udgav efter sin tilbagevenden til musikken efter klosteropholdet. Cd’en er en ældre mands tilbageblik på det, der havde været , udtrykt med ømhed og sørgmodighed. Hør denne rørende sang:
Det kom vist i små portioner, min interesse for Leonard Cohen, men da jeg hørte cd’en Live in London, så var jeg helt leveret. Da jeg fik min MP3-afspiller og for første gang skulle downloade/låne musik i Bibliotekernes Netmusik, blev det denne cd, der emmer af atmosfære. Koncerten byder på mange klassikere krydret med Cohens enkle kommentarer og publikums responce. Det var især på denne cd, at det op for mig, hvordan Cohens tekster og musik går op i en højere enhed, lyset og mørket mødes. De skønne lyse kvindestemmer skaber en flot kontrast til hans dybe bas.
Leonard Cohen har alle årene været en inspirator for andre musikere og ikke mindst hans tekster, nogle med en religiøs karakter, ses som noget særligt. Meget af hans musik indgår i soundtracks til film bl.a. Natural Born Killers.
Før dette indlæg sluttes skal der lige et par af hans gode sange med. (jeg synes 1. video er skøn og understreges af de grønne undertekster -Cohen indtager jo en vis ironisk distance til dyrkelsen af ham)
Cohens sang Hallelujah har, i mange år efter udgivelsen, gået sin sejrsgang verden over i utallige fortolkninger. En af de smukkeste er Jeff Buckleys, og senest hørte jeg en utrolig flot fortolkning af K.D. Lang til åbningen af vinterolympiaden i år.
Her er Hallelujah i London-koncertversionen med hans skønne musikere og back-up-kor. Nyd lige deres elegante nålestribede habitter. Kombinationen af sensualitet og elegance er typisk for det, han laver.
Leonard Cohen er ugens mand fordi han er facinerende, mystisk og sært tiltrækkende.
PS. Biblioteket har naturligvis en masse af Leonard Cohens cd’er, noder, romaner og digte. Hans Londonkoncert har Musikafdelingen på dvd, og den kan varmt anbefales.
Det er de færreste der kan genkende navnet Mike Watt. Men ikke desto mindre gemmer der sig bag navnet en af de mest karateriske skikkelser inden for det califorinske punkmiljø.
1994: Besøgende: 90.000
1997 Besøgende: 90.000
1980: 50.100 besøgende. Billetpris: 130 kr.
1983: 60.600 besøgende. Billetpris: 200 kr.
1986: 56.900 besøgende. Billetpris: 290 kr.
I lørdags var jeg vidne til debutkoncerten med bandet 4 Guys From the Future, der foruden Bjarke Porsmose (
Indlæg (RSS)