Pladecovers har gennem tiderne bevæget sig fra, at være tilfældig indpakning af det musikalske produkt, til at være decideret kunst i sig selv.
Covers har indtaget en større og større rolle for salget af musik, og ifølge wikipedia, man kan tale om mindst 3 roller for pladecovers:
1. Identifikation af kunstner og det kunstneriske produkt.
2. Formidling af de kunstneriske ambitioner fra kunstner til lytter.
3. Ved genudsendelse af et album, at tjene som en salgsfremmende, identificerbart image forbundet med musikken.
(kilde: wikipedia)
Så langt så godt.
Vi har alle vores yndlingscovers, om vi vel det eller ej. Og her tænker jeg ikke blot på hvad vi synes er flot, men også de følelser der dukker frem ved synet af et cover. Synet af forsiden til gasolin’s “Efter endnu en dag” giver mig f.eks associationer til nogle usandsynligt fede uger i min storebrors lejlighed, engang i slutningen af 80′erne. (han skal helst ikke vide hvad der skete. Så: tys-tys. Han tror stadig jeg bare læste til eksamen)
Mit yndlingscover: gasolins 'Efter endnu en dag'
Nu kommer jeg til det egentlige formål med dette indlæg.
Jeg faldt over nedenstående pladecover på en tilfældig søgning på nettet. Billedet er jo fantastisk underligt. Ikke nok med at der ligger race- og kønspolitiske over/undertoner i coveret, der er også et vist spil mellem dukkerne og det vi ikke får at se (bag kvindens hoved). Er det bare mig, eller har skaberen af det cover dyrket pinocchio lidt for intenst?
Hej børn! Nu fortæller far historien om Pinocchio.
Hvis der er nogen der læser dette, og som kender til kunstneren, vil jeg gerne høre lidt om det.
Så er der satire på www.youtube.comigen. Denne gang er det 2 fyre fra New Zealand, der unde navnet Flight of the Conchords smøre et tykt lag Hip Hop satire på skærmen. Jeg ved ikke om det bare er mig, men er de ikke lidt sjove? Og ret funky?
Mine damer og herrer. Lydspor præsentere; Hiphopopotamus vs. Rhymenoceros
Det skete i de dage, at jazzen kom til Sverige. Og siden da har sverige udklækket en del jazzmusikere der både har gjort meget for jazzen, og den svenske sound. Tænk på Jan Johansson, Arne Domnérus og Bengt Hallberg. Ikke nok med at de spillede med ‘de store’ fra jazzens hjemland, USA, men de definerede også deres helt egen lyd. Lyt til Jan Johanssons Jazz på Svenska, så er jeg sikker på du ved hvad jeg mener.
Nu er der en gratis gennemgang af Svensk Jazzhistorie der bare ligger på nettet, og venter på at blive læst. Den er forfattet af Erik Kjellberg, professor i musikvidenskab og i mange år forstander for Svensk Visearkiv.
Få den svenske jazzhistorie i PDF-format her. Den fås også i fastform (bog) her.
Gjertsen hedder han. Lasse Gjertsen. Han er fra Norge og han tager virkeligt kegler på youtube. Med en blanding af mystisk, nordisk aura og et talent for musik og videoredigering, har han lavet nogle produktioner jeg vil betegne som feeeeeeeeeeeeeeeeeed kunst.
Hvad har den danske rapper og provokatør Niarn og den russiske komponist Prokofiev tilfældes? Umiddelbart ikke særligt meget.
Niarn har været oppe og toppes med Anne-Vibeke Holst om takt og tone. Det har Prokofiev ikke. Prokofiev har skrevet en opera over Dostojevskijs novelle Spilleren. Og det har Niarn ikke.
Nææ..de to optræder faktisk i et og samme stykke musik. På hjemmesiden www.mixtoverdener.dk har Niarn og produceren Christian Sundsdal brugt nogle bidder fra musikken til balletten Romeo og Julie. Og det synes jeg der er kommet noget spændende ud af. Klik ind og døm selv.
Niarn giver fingeren
Prokofiev beholder sin
Udover det kan du lytte til andre kendte musikeres bud på mødet mellem nyt og gammelt musik.
HØRbar er en ny portal for musikpodcasts, som netop er gået i luften på musikbibliotekernes fælles hjemmeside, musikbibliotek.dk. Podcast-udsendelserne behandler forskellige musikalske emner, som understøttes af musikeksempler fra både kendte og ukendte kunstnere. Det er muligt at abonnere på podcast-udsendelserne, som kan downloades i mp3-format og gemmes så længe det ønskes. Lyt selv med her.
Så er det i dag den nye og forbedrede udgave af Bibliotekernes Netmusik er gået i luften. Indholdet er stadig det samme, nemlig adgang til over 1.5 millioner musiknumre, der kan downloades nemt og gratis og afspilles i 7 dage. Nodeservicen FreeHandMusic fortsætter som hidtil.
Udseendet er helt nyt og forsiden er blevet ændret, så det nu er blevet nemmere at finde inspiration til ny musik. På forsiden præsenteres bl.a. album- og singlehitlisten, ny musik i databasen, anbefalinger fra musikbibliotek.dk, samt feeds fra musikbibliotek.dk og netmusikkens egen blog.
Som noget helt nyt er der ikke længere begrænsning på antallet af downloads pr. måned. Det betyder, at det er muligt at downloade meget mere musik. Selve måden at downloade på er også ændret, da det nu er hurtigere at hente musikken og zip-komprimering af filerne kan vælges til og fra.
Der er masser af inspiration at hente i Bibliotekernes Netmusik, se selv mere og rigtig god fornøjelse med lytningen!
Roskilde bibliotekerne har i dag d. 17.02 bestilt nye point til Bibliotekernes Netmusik. Hele ordningen bliver lagt om fra d. 1.4.09, hvor kvoterne bortfalder og der kan downloades helt frit. Indtil videre er kvoten nu sat ned til 100 downloads pr. låner pr. måned. Husk, at vi også har det meste musik i fysisk form på biblioteket.
Desværre er vores kvote for download af musik fra Bibliotekernes Netmusik opbrugt. Det betyder, at det indtil videre ikke er muligt at downloade musik og noder, hvilket vi selvfølgelig er meget kede af. Vi arbejder på at finde en løsning hurtigst muligt, og kan i mellemtiden glæde os til april, hvor den nye og forbedrede udgave af netmusik.dk går i luften. Til den tid bliver kvotesystemet afskaffet, så det fremover er muligt at downloade et ubegrænset antal musiknumre.
Så er der endnu en god nyhed til alle musikelskere. Nu er det nemlig muligt at læse artikler helt tilbage fra det danske musikmagasin Gaffas spæde begyndelse i 1983. Alle artikler fra de trykte udgaver af Gaffa er nu tilgængelige online, hvilket er resultatet af et samarbejde mellem Gaffa, Det Virtuelle Musikbibliotek og Musikbibliotek.dk med støtte fra Styrelsen for Biblioteker og Medier. Udover at kunne søge artikler frem, er det også muligt at bladre i arkivet via grafiske reproduktioner af bladet. Prøv selv her.
Indlæg (RSS)