En verdenskendt, ukendt nordmand fylder 200 år.
Skrevet af Michael i Klassisk musik, Oplevelser & anbefalinger, tags: norge, Ole Bull, romantikkenDer er stort set ingen der kender ham idag. Hans navn klinger lidt af leverpostej og boksning. Han har fået opkaldt en vej efter sig i USA, hvor han forøvrigt grundlagde en koloni. Han var ven med Franz Liszt, beundret af Robert Schumann, Mark Twain, George Bernard Shaw og William Makepeace. Ibsen brugte ham som forlæg for Peer Gynt. Og så var han stor drivkraft inden for den nordiske romantik.

Ole Bull
Ole Bull (1810-1880) spillede allerede som 9-årig imponerende godt på sin violin. Og som 20 årig blev han regnet for en af Europas store virtuoser. Han hørte Pagannini som 21 årig og blev besat af tanken om at kunne spille som selv samme djævel. Hans mangel på klassisk skoling ekskluderede ham fra det finde selvskab, men han udviklede sin helt egen stil, der gjorde stor lykke på turneer i England, Irland og USA. Det var også i USA han købte et stort stykke land i Pennsylvania. Det var beregnet til Norske emmigranter, og han havde store socialistiske planer for det samfund der skulle skabes der. Men det blev en stor fiasko. Ikke desto mindre er det blevet til byen Oleana i Pennsylvania.
Ole Bull skulle eftersigende have været et sprudlende, lidenskabeligt og sympatisk menneske. Han blev en stor ledetråd for Grieg, og sørgede for at Grieg frigjorde sig for vores egen Niels Gade’s hæmmende virkning for Grieg’s personlige stil.
Ole Bull’s historie er spændende læsning. Der findes en del biografier om ham.
Den meste opdaterede er biografien “Ole Bull” skrevet af hans tipoldebarn Knut Hendriksen.
Der er også en del spændende læsning i Ole Bull - Breve i udvalg
Indlæg (RSS)