Lydspor

Da jeg gik i folkeskolen engang i 80′erne tog jeg fremkomsten af hip hoppen med et skuldertræk. Det var ikke svært at se at det skulle blive en vedvarende succes, men jeg kunne, i min teenage-weltschmertz, ikke relatere mig til deres attitude og tekster. Men jeg havde en del venner der kunne, og de spilllede en hel del hip hop for mig. Old school forstås. Der var noget der fængede, og andet der ikke gjorde.
Op igennem 90′erne antog hiphoppen mange former. Gangsta-rappen blev jeg hurtig træt af. Den genre blev alt for hurtigt fuld af tomme, bøvede tønder der buldrede derudaf som et lokomotiv i tomgang.
Jeg vendte ørene mod England, hvor grime i mine ører tog førepladsen som intelligent, substantiel hip hop der kunne andet end at vise bling-bling og rappe om crap.
Nu er jeg fyrre, fed og offentlig ansat i et job der passer lige til mig. For var det ikke for mit job som musikbibliotekar, ville jeg ikke støde på alle de fede navne som ham her; Wale.

Wale med sin bedste ven, mikrofonholderen Wallly.

Det er ikke fordi han er synderligt original, men der er alligevel et frisk pust gemt i ham. Med et enkelt og cool flow i hans rap, sørger han for at man ikke bliver alt for træt af teknik. Han har på sin debut, ‘Attention Deficit’ allieret sig med folk som Mark Ronson (producer for Amy Whinehouse, Christina Aguilera o.a.). Og det er der kommet noget godt ud af.

Læs mere om Wale.

 Lyt til nummeret ‘Mirrors’ fra debutalbummet:

Dette indlæg blev skrevet fredag 5. marts 2010 kl. 10:35 og er arkiveret under Hip hop, Oplevelser & anbefalinger. Du kan følge med i alle svar til dette indlæg gennem RSS 2.0 feedet. Du kan lægge et svar eller trackback'e fra dit eget site.