Hvad er sammenhængen mellem vulkanen Tambora i Indonesien, og historien om Frankenstein? Umiddelbart er forbindelsen en anelse sløret, men efter en aften med kunstneren Martin Hall, er forbindelsen lysende klar. Og fantastisk tankevækkende.

Tambora i Indonesien

Tambora i Indonesien

Under overskriften “Vidne eller Publikum” gave Martin Hall sin beretning fra reality tv-fronten, med baggrund i hans egen deltagelse i “Talent 2008″. En (ifølge hardcore fans) kontroversiel deltagelse der gjorde ham landskendt i en tid.

Vi kom vidt omkring, og foredragsholderen var eminent til at lade indskydelser, og anekdoter få plads, for derefter at vende tilbage til emnet. Manden har jo en fantastisk hukommelse.   

Martin Hall

Martin Hall

Størstedelen af foredraget var hentet fra Martin Halls dagbogsoptegnelser fra ‘Talent 2008′ tiden ‘Vægtløs mand under truende sky’ . Her får man et pålideligt vidensbyrd fra en mand der har siddet i orkanens centrum. Det der slår en, er de mange former for talenter mennesket kan finde på. Som seer ser man kun toppen af isbjerget. 

Aftenen var vellykket og intim. Martin Hall fik os til at grine med på sine pointer, og omtalte deltagerne i diverse ’stemt ud og glemt’-shows med sympatisk respekt, på trods af at vi alle synes sådan nogle programmer er lidt…fjollede. Vi ser dem naturligvis aldrig selv.

Jeg kan i den grad anbefale alle at gå ind og opleve Martin Hall. Han har substans og noget på hjertet. Derudover er han et fantastisk sympatisk menneske.

Og sammenhængen mellem vulkanen Tambora i Indonesien, og historien om Frankenstein? Den kan du få forklaret, hvis du beder mig om det.

Frankenstein siger hej

Frankenstein siger hej

 Gå ind på Martin Halls hjemmeside og hold øje med hans aktiviteter. Du kan også melde dig som fan af Martin Hall på facebook.com

Ét svar til “Martin Hall, Frankenstein og Talent 2008”
  1. Ebbe Føge Bak siger:

    Ja den mand er da fantastisk.
    En helt igennem gennemført aften hvis jeg selv skal sige det…

    Så kan kun være enig - tjek Martin Halls hjemmeside ud og ryd endelig alt i kalenderen hvis han kommer med et foredrag nær din bopæl…

  2.  
Læg et svar