- og det har den været i 37 år for ugens mand - Povl Dissing. Længe før han begyndte at spille sammen med Benny Andersen var Dissing kendt som ham der “gjorde grin med folk” og “ødelagde populære viser”. Sange som folk elskede at hade var bl.a. ”25 minutter endnu” (Shel Silverstein) og ” Ak nej mor, gi’ mig en hest mor”. Men Povl Dissing gjorde ikke grin med folk, han fortolkede bare sangene på sin måde.
En af mine bekendte sagde for mange år siden, da jeg spurgte om han kunne lide Povl Dissing: “Det er med ham som med lammesteg. Enten kan man li’ ham, eller også kan man ikke”. Der var ingen gylden middelvej - dengang. Nu er det noget helt andet. “Svantes lykkelige dag” er en af de mest spillede i Giro413, og Dissing er gået hen og blevet “folke-kær”
Povl Dissing har været aktiv i det danske musikmiljø siden midten af 50′erne. Han startede med at spille trompet i jazzbandet “Mandagsorkestret”. Siden gik han over til at spille blues- og folkemusik. Han har spillet med grupperne “Beefeaters” og “Burning Red Ivanhoe”, og sammen med Benny Holst og Peter Thorup. Sideløbende med sit mangeårige samarbejdet med Benny Andersen, spiller han også sammen sine sønner, Rasmus og Jonas i bandet : “Dissing, Dissing, Las og Dissing .”
Han har fortolket Michael Bellmann og H. C. Anderen med stor succes, og
lige nu er han aktuel med cd’en “That lucky old sun” hvor han er tilbage i jazzen og fortolker Louis Armstrong klassikere på sin helt egen måde.
Povl Dissing er ugens mand fordi han er Danmarks troubadur nr. 1.
Vi er nu nået til 1990′erne i vores gennemgang af Roskilde Festivalens historie. På biblioteket udstiller vi cder med bands fra de forskellige år.
Festivalen blev op gennem 90′erne mere og mere magelig. Fattigfirserne afløstes af en bedre økonomi, og den katastrofalt regnvåde festival i 1991 (undertegnedes første festival) gjorde, at festivalpladsen fik et tiltrængt dræn- og kloaksystem. I 1995 får Roskilde Festivalen endda sin egen s-tog station.
Der blev sat loft over hvor mange mennesker der kunne få adgang til festivalen, da publikumstilstrømningen sprang alle rammer og kom op over de 90.000. Roskildefestivalen kom også til at afspejle de mange musikstilarter. Der kom blandt andet en technoscene og en scene dedikeret til verdensmusik.
1990 70.600 besøgende.
Hovednavne: Bob Dylan, The Cure, Midnight Oil, Nick Cave And The Black Seeds, The The
1991 Hovednavne: Simple Minds, Paul Simon, Iron Maiden, Billy Idol, Iggy Pop.
1992 Besøgende: 64.500
Hovednavne: Nirvana, Little Village, David Byrne, Megadeath, Texas.
1993 Besøgende: 70.000
Hovednavne: Red Hot Chilli Peppers, Velvet Underground, Chris Isaak, Living Colour.
1994: Besøgende: 90.000
Hovednavne: Aerosmith, Peter Gabriel, ZZ Top, Björk, Rage Against The MAchine.
1995 Besøgende: 90.000
Hovednavne: R.E.M, Van Halen, The Cranberries, Suede, The Black Crowes, Ice T, Dizzy Mizz Lizzy
1996 Besøgende: 90.000
Hovednavne: David Bowie, Björk, Sex Pistols, Patti Smith, Niel Young & Crazy Horse, Cybress Hill, Grant Lee Buffalo
Lige pt. kan jeg ikke få nok af bandet IGNUG. Jeg oplevede dem til “Vodka House Tour” i kødbyen i københavn d 5. juni. Vodka House touren går ud på at introducere ny elektroniske musik. Jeg kom først dog først til IGNUGs koncert så gik glip af de første optrædende. Det var en af den slags koncerter hvor hipster faktoren var helt oppe at ringe, og alle var meget individuelle, dog iført de obligatoriske dele af indieuniformen; Wayfarer solbriller og converse sko.
Jeg havde aldrig hørt IGNUG før men var blevet anbefalet det mange gange. Så nu skulle det være, og det var enestående. De lyder ikke rigtig som noget andet, men har strejf af Alphabeat, Prince, Depeche mode. Det er rigtig positiv musik, og at høre dem under åben himmel med den energi de lagde for dagen var vel det man kan kalde livsbekræftende, med et lidt gammeldags og uroligt værdiladet ord.
Specielt nummeret “Tell me that you love me” kan få humøret og og dansebenene igang.
(sorry for fotokvaliteten)
Vi er nu nået til 1980′erne i nedtællingen til Roskilde Festivalen, hvor festivalen vokser sig endnu større. Publikumsrekorden nås, på daværende tidspunkt, i 1984 med 64.800 besøgende trods en meget regnvåd festival. Markante internationale navne, hvor flere skulle vokse sig endnu større i de efterfølgende år, er på plakaterne gennem årtiet.
Fattig-80′erne kommer dog også til at præge festivalen og besøgstallet falder markant allerede i 1985 med 53.500 besøgende og i 1989 må festivalen lide den tort at Midtfyns Festivalen er større…Festivalen kom dog stærkt igen i 1990′erne (men derom senere…) og 1980′erne på Roskilde vil blive husket for mange legendariske koncerter ikke mindst i 1982, hvor en meget ung og lettere hvalpet Bono (U2) prajer en kran, lader sig hejse op og synger “Give Peace a Chance” svævende henover publikum.
1980′erne og video killed the radiostar alt imens årtiets globale superstjerner som Madonna, Michael Jackson og Prince - som paradoksalt nok er et af dette års hovednavne - sætter dagsordenen på MTV og til al verdens stadionkoncerter. Alt i mens fortsatte Roskilde Festivalen med, med større og større professionalisme, at præsentere fornyelse og oldies but goodies på dyrskuepladsen.
Et kig på facts og udvalgte plakater i 1980′erne:
1980: 50.100 besøgende. Billetpris: 130 kr.
Hovednavne: Santana, Joan Armatrading, Anne Linnet og Delta Cross Band.
1981: 51.500 besøgende. Billetpris: 150 kr.
Hovednavne: Robert Palmer, Saga, UB40, TV2 og Rungsted-Kreutzfeldt.
1982: 57.500 besøgende. Billetpris: 170 kr.
Hovednavne: U2, Mike Oldfield, Jackson Brown, Jomfru Ane Band og Kliche.
1983: 60.600 besøgende. Billetpris: 200 kr.
Hovednavne: Simple Minds, Siouxsie & The Banshees, C.V. Jørgensen, Lars Lilholt og Sneakers.
1984: 64.800 besøgende. Billetpris: 210 kr.
Hovednavne: Lou Reed, Bjørn Afzelius, Paul Young, Johnny Winter og D.A.D. - dengang som Disneyland After Dark!
1985: 53.500 besøgende. Billetpris: 240 kr.
Hovednavne: Leonard Cohen, The Ramones, The Clash, The Cure, Lars H.U.G. og Gangway.
1986: 56.900 besøgende. Billetpris: 290 kr.
Hovednavne: Eric Clapton, Metallica, Madness, Elvis Costello, Danskeorkestret og Elisabeth.
1987: 58.700 besøgende. Billetpris: 320 kr.
Hovednavne: Iggy Pop, Sonic Youth, Van Morrison, Flaming Lips, Miss B. Haven og The Sandmen.
1988: 62.100 besøgende. Billetpris: 340 kr.
Hovednavne: Sting, INXS, TOTO, Bryan Adams, Sanne Salomonsen og Sort Sol.
1989: 56.300 besøgende. Billetpris: 390 kr.
Hovednavne: Joe Cocker, The Pixies, Katarina And The Waves, Thomas Helmig og Rockers by Choise.
I næste uge kigger vi på 1990′erne hvor britpoppen satte sine spor på Roskilde Festivalen, men kig også forbi Roskilde Bibliotek; her udstiller vi løbende cd’er fra ugens årti. I Musikafdelingen har vi tilmed oprettet en “Roskildekasse” med kunstnere, som er aktuelle på årets festival.
Inden du læser videre vil jeg sige at jeg på ingen måde er upartisk i forhold til det band jeg anbefaler. Jeg har gået på gymnasiet med forsangeren Bjarke. Og vi har engang søgt om samme job, som jeg fik, og måske stadig har lidt dårligt samvittighed over. Dermed ikke sagt at jeg vil anbefale alt hvad han laver - en 12″ udgivelse af Carl Nielsens samlede værker indspillet baglæns på jødeharpe, kan potentielt få hårde ord med på vejen.
I lørdags var jeg vidne til debutkoncerten med bandet 4 Guys From the Future, der foruden Bjarke Porsmose (Lily Electric og Kala’oukei) består af Mads Brinch Nielsen og Rasmus Valldorf ( The Asteroids Galaxy Tour) og Jarno Varsted fra (Rumspringa og Straight From the Harp)
Koncerten foregik på Nørrebro Baren Drone i deres mørke og røgfyldte underetage. Musikken kan nok bedste beskrives som iørefaldende, lidt indadvendt, syret, stener pop-rock, men er af den slags musik som er er meget svært at putte i en boks. Det er musik lavet med nerve og hvor der er noget på spil, og hvor der ikke lefles efter laveste fælles nævner. Nogle af numrne er lange og ikke ligefrem radiovenlige.
Jeg er specielt vild med de dvaske og dvælende rytmesektioner, som lugter langt væk af lange støvede sommeraftener.
Deres myspace side kan du høre tre nummere http://www.myspace.com/4gftf
Men jeg vil helt klart anbefale at opleve dem live, det kan med fordel gøres på Start festivalen på Vesterbro d 10. juni
Kommer vi til at høre 4 Guys From the Future råspillet i radioen? Det tror jeg ikke, men mindre kan også gøre det, det er så langt væk fra middelmådig pædogmedhjælperrock at det fortjener en chance.
Kontratenorer har altid ladet mig kold. Jeg er stødt på dem gennem mange år - Alfred Deller, René Jacobs, James Bowman, Jochen Kowalski, Brian Asawa o.m.a. For fistel-agtigt og ”unaturligt” for min smag – men det må jo så nok være den, der er noget i vejen med?! - der er jo en massiv interesse for dem.
Kontratenor er en mandsstemme, hvis register svarer nogenlunde til kvindestemmens alt.
I bedste fald får man en maskulinitet over en stemme, som man i første omgang tror er en kvindes – og måske er det lige præcis heri magien findes?
Eller er det fordi, man forføres af en kvindes stemme og pludselig finder ud af, at det er en mand?
Jeg har ingen ord til at beskrive det, når det virkelig bliver smukt og overbevisende.
Andreas Scholl var for mig blot endnu en af slagsen, indtil jeg på Det kongelige Teater hørte ham synge titelpartiet i Händels opera ”Julius Cæsar”.
Jeg fattede simpelthen ikke, at han, på nogen måde, kunne vække noget som helst i Cleopatra. MEN efter ca. 20 minutter blev jeg fanget ind – kom lige pludselig ud af min egen bornerthed og fattede hvor stor skønhed der var i stemmen.
Og da jeg så senere hørte Scholl synge et af mine absolutte yndlingsnumre, ”Erbarme dich” fra Bachs Matthäuspassion var jeg fuldstændig leveret.
Men hør ham!!!
Når man først er kommet ind i hans musikalske univers, må man overgive sig.
Og nyd så ellers at blive forført! Det er bl.a. det musik handler om.
Med inspiration i de store, berømte/berygtede festivaler (Woodstock, Newport, Isle of Wight og Altamont) forsøgte folkene bag de første festivaler på Dyrskue Pladsen i Roskilde, at skabe et menneske-musik miljø der primært handlede om samvær og musik.
Regionalt, nationalt og globalt set er Roskilde Festivalen ikke til at komme udenom. I 40 år har festivalen fungeret som kulturel udstillingsvindue, venue og samlingspunkt. Vi sætter derfor den kommende tid spot på festivalens historie og udvikling gennem fire årtier.
Festivalen i 70′erne var selvfølgelig stærkt påvirket af efterdønningerne fra et ungdomsoprør og festivalens opstartsfase. Festivalen hed i 1971 Sound Festivalen, i 1972 Fantasy Festivalen, og blev først døbt Roskilde Festivalen i 1973.
Det var først i årene ‘74 og 75′ at festivalen konsoliderede sig som et event med en fast komité og som et event der var kommet for at blive. Festivalen gik fra en kaotisk underskudsforretning til en mere professionel og rentabel virksomhed.
Musikken gik, gennem halvfjerdserne, fra at være et lydtapet til fælleshyggen, til at spille en stadig større rolle for festivalen. Ved at få mere end en scene, og lægge teltpladsen lidt væk fra scenerne, blev publikum nødt til aktivt at opsøge musikken, i stedet for bare at få den serveret. Der blev ligeledes lagt større vægt på at skaffe nye og store danske som udenlandske navne til festivalen.
Festivalen var i slutningen af halvfjerdserne påvirket af et nyt skifte i tiderne. Blomsterbørnenes naive hippiesnak blev afløst af en mere snerrende og aggressiv tidsånd. 1980′ernes sortsyn stod for døren.
Nedenfor kan du se plakaterne, samt enkelte facts for festivalerne i 70′erne.
1971: Billetpris: 30 kr. Antal besøgende: 10.000. 1 scene. 20 bands. Deriblandt: Alrune Rod, Burning Red Ivanhoe, Gasolin og Sebastian.
1972: Billetpris: 40 kr. Antal besøgende: 15.000. 1 scene. 25 bands. Deriblandt: Kinks, Sha na na og Gnags.
1973: Billetpris: 40-50 kr. Antal besøgende: 15.000. 1 scene. 23 Bands. Deriblandt: Canned Heat, Culpepper’s Orchard, Fairport Convention og Røde Mor.
1974: Billetpris: 45-55 kr. 2 scener. 38 Bands. Deriblandt: Incredible Stringband, Savage Rose, Secret Oysters og Status Quo.
1975: : Billetpris:55-70 kr. Antal besøgende: 24.500. 2 scener. 42 Bands. Deriblandt: Povl Dissing, Hoola Bandoola Band, Procol Harum og Ravi Shankar.
1976: : Billetpris: 60-80 kr. Antal besøgende: 32.500. 2 scener. 44 bands. Deriblandt: Paul Banks & Bill Hazen, Bifrost, Dr Hook & The Medicine Show (nøgne) og Steeleye Span.
1977: : Billetpris: 80-100 kr. 2 scener. 48 bands. Deriblandt: The Chieftains, Lasse og Mathilde, C.V. Jørgensen, Lone Kellermann, Pia Raug og Troels Trier.
1978: : Billetpris: 100 - 120 kr. Antal besøgende: 36.500. 3 scener (Orange Scene får sin debut). 41 Bands. Deriblandt: Björn Afzelius Band, Bazaar, Elvis Costello And The Attractions, Bob Marley And The Wailers og Shit Og Chanel.
1979: Billetpris: 110 - 130 kr. Antal besøgende: 40.000. 3 scener. 53 bands. Deriblandt: Jeff Beck & Stanley Clarke, Lindisfarne, Lost Kids, Taj Mahal, Talking Heads, Peter Tosh og Kasper Winding.
Bjørk møder bambi. Bambi møder Sissel Kyrkjebø. Sissel og Bjørk og Bambi skaber en lyd, der bedst kan sammenlignes med….et moderne eventyr. Sådan cirka kan man beskrive de to søstre, Bianca and Sierra Casadys, lyd og sangunivers.
Undertegnede var i Berlin forrige uge, og overvære deres koncert i forbindelse med udgivelsen af deres nye cd, Grey Oceans. Det er første gang jeg rigtigt lytter efter deres musik. Jeg har ellers været lidt åh-nej-endnu-et-par-unge-vildt-langt-ude-tøser-der-leger-med-deres-køn-alder-og-kreativitet. Men hvad kan jeg sige andet end; jeg tog fejl. Koncerten var fantastisk. Og det er cden også.
Denne uges mand er en rigtig jazzmand - en af de største efter min mening; Miles Davis er for mig indbegrebet af Birth of the Cool(ness).
Jeg har personligt en ikke særlig glorværdig karriere bag mig som trompetist i min pure ungdom og begyndte i den forbindelse at lytte til instrumentets koryfæer - ikke mindst MD. Især albummet “Kind og Blue” fra 1959 står for mig (og mange andre) som noget helt unikt i musikhistorien og et højdepunkt i MD suveræne karriere.
Albummet har en stjerne besætning med John Coltrane, Bill Evans, Canonball Adderley m.fl. og med “Kind of Blue” introducerede MD begrebet modaljazz, hvilket (forenklet…) vil sige, at man vender tilbage til melodien, som det bærende element i improvisationen!
“Kind of Blue” er således på alle måder musikalsk kalejdoskopisk - svimlende med et på samme tid komplekst og iørefaldende udtryk. En søndag uden “Kind of Blue” er for mig en dårlig søndag and so what!
Gennem sin karriere nåede MD at samarbejde med adskillige markante navne på jazzscenen - udover de allerede nævnte fx Wayne Shorter, Herbie Hancock og Charlie Parker. Han definerede og lod sig inspirere af mange stilarter ikke bare indenfor jazz’en, men fx også rock og funk. MD døde i 1991 efter et hårdt liv med sex, drugs og som nævnt inspiration fra rock ‘n’ roll. Hans sidste studiealbum “Doo-Bop” blev udgivet posthumt i 1992 og her nåede MD at lade sige inspirere af hip hop.
Download “Kind of Blue” o.a. indspilninger med Miles Davis som Netmusik.
Bestil “Kind of Blue” o.a. cd’er med Miles Davis på biblioteket.
Bonusinfo.: Ikke nok med at jeg har en vildfaren karriere som trompetist bag mig, så har jeg oplevet MD live in concert på den hedengangne Midtfyns Festival i 1988, hvor alle synes optaget af at Tracy Chapman skulle spille - undtagen mig!
Franz Beckerlee har foræret Danmarks Rockmuseum Gasolins gamle bil - en Plymuth Fury fra 1961. Se overdragelsen her Husk at Rockmuseet også gerne vil have dine rockminder. Gå på loftet og find fanbreve, autografer og andre klenodier frem.
- og det har den været i 37 år for ugens mand - Povl Dissing. Længe før han begyndte at spille sammen med Benny Andersen var Dissing kendt som ham der “gjorde grin med folk” og “ødelagde populære viser”. Sange som folk elskede at hade var bl.a. ”25 minutter endnu” (Shel Silverstein) og ” Ak nej mor, gi’ mig en hest mor”. Men Povl Dissing gjorde ikke grin med folk, han fortolkede bare sangene på sin måde.
1994: Besøgende: 90.000
1997 Besøgende: 90.000
1980: 50.100 besøgende. Billetpris: 130 kr.
1983: 60.600 besøgende. Billetpris: 200 kr.
1986: 56.900 besøgende. Billetpris: 290 kr.
I lørdags var jeg vidne til debutkoncerten med bandet 4 Guys From the Future, der foruden Bjarke Porsmose (
Indlæg (RSS)